Julefrokostens historie og traditioner

De tidligste dokumenterede julefrokoster blev holdt i Danmark fra 1940’erne. Siden er festen vokset til en fast del af december, både på arbejdspladser og blandt familie og venner. Her er historien fra efterkrigstiden til i dag og de traditioner, der hører til: fællessang, julepynt, pakkeleg, mandelgave og udklædning.

I Skandinavien kaldes festen julefrokost eller julebord. Den holdes typisk i december op til jul, og der serveres oftest traditionel julemad.

Før julefrokosten

På nogle arbejdspladser var det før julefrokostens tid skik at blive inviteret ind til chefen, når arbejdet var slut den 24. december. Der var en lille traktering og et stykke kransekage, og man ønskede hinanden glædelig jul.

1940’erne: de første julefrokoster

Julefrokosterne opstod i efterkrigstiden. Sang var en del af festen allerede fra slutningen af 1940’erne, og efter årtiet blev julefrokosten til en regulær fest. De første julefrokoster var mere afdæmpede end senere tiders.

1960’erne og 1970’erne

I 1965 var julefrokost på arbejdspladsen stadig en relativt ny tradition. Festen udjævnede for en aften forskellene mellem ledelse og medarbejdere. I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev festen mindre afdæmpet, og alkohol fyldte mere end ved de tidlige julefrokoster.

Filmen fra 1976

I 1976 udkom den danske komediefilm Julefrokosten, instrueret og skrevet af Finn Henriksen efter en roman af Simon Mikkelstrup, med blandt andre Preben Kaas i en af hovedrollerne. Filmen har præget forestillingen om, hvordan en julefrokost foregår, og bidrog til en markant stigning i interessen for konceptet. Billedet fra filmen er kun én side af festen. I dag ser julefrokosten meget forskellig ud, fra den lille middag med venner til den store fest på arbejdspladsen.

Maden gennem tiden

Julefrokosten hører til det kolde bord, hvor kolde og lune retter serveres sammen med brød, og som især kendes fra højtider som jul og påske. Koldt smørrebrød, ofte med marineret sild, og lune retter som flæskesteg, frikadeller, leverpostej og medisterpølse er blevet de faste punkter. Risalamande med kirsebærsauce kendes i Danmark fra omkring 1900 og blev den foretrukne juledessert under og efter 2. verdenskrig. Se retterne og rækkefølgen på siden om julefrokostmenuen.

Traditionerne

Fællessang

Sang hørte med til festen fra slutningen af 1940’erne. Fællessang af julesange kendes fra mange julefrokoster, ofte med et sangark, der deles rundt, eller en gæst, der leder an.

Julehjerter og pynt

Flettede julehjerter af glanspapir er en dansk julepynt, ofte i rødt og hvidt. Flettede julehjerter har været en del af dansk julepynt siden 1800-tallet. På julefrokostens bord og i lokalet består pynten typisk af julehjerter, lys, grene og nisser. Det afhænger helt af stedet og selskabet.

Pakkeleg

Pakkeleg er et terningspil med gaver. Gæsterne lægger hver en eller flere pakker på bordet, og terningeslag afgør, hvem der må vælge, og senere hvem der må stjæle en pakke fra en anden. Spillet stoppes på et aftalt tidspunkt, og pakkerne åbnes. Pakkerne er ofte skæve gaver, så indholdet kan blive en overraskelse. Flere lege til julefrokosten er samlet under julefrokostlege for voksne.

Nissehuer og udklædning

Nogle steder bærer deltagerne nissehuer eller andet festligt tøj. Det afhænger af selskabet og er ikke et krav. Se mere under dresscode til julefrokost.

Mandelgaven

En hel mandel gemmes i risalamanden, og den, der finder den, får en gave. Skikken menes at stamme fra en fransk tradition fra 1500-tallet, hvor man i fornemme kredse gemte en bønne i en kage til helligtrekonger. Omkring 1800 blev bønnen skiftet ud med en mandel og kagen med risengrød. Opskriften og praktiske råd står under risalamande, dessert og ostebord.

Julefrokosten i dag

I dag holdes julefrokosten på arbejdspladser, i familier og i venneflokke. Rammerne spænder fra hjemmet til restaurant og selskabslokale, se rammer til julefrokosten. Planlægningen følger den samme grundstruktur: dato og ramme, invitation, menu og hensyn til gæsterne, program og vejen hjem. Tidsplanen viser, hvornår de enkelte trin kan tages. De to sider om firmajulefrokost og julefrokost med venner og familie går i dybden med de to hovedformer. Forsiden om julefrokost i København samler overblikket.